Medlems nyheder

Hirtshals Golfklub bliver også berørt af Corona virus situationen.

Vi kan jo ikke komme uden om, at mange af os tilhører den aldersgruppe, som risikerer alvorlig sygdom ved smitte med Coronavirus, så derfor denne information i forlængelse af udmelding fra DGU og DIF.

Flere klubber i klubben har allerede taget konsekvensen og aflyst arrangementer, men til information for de resterende.

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede den 11. marts en række nye tiltag i kampen for at dæmpe udbredelsen af coronavirus. Blandt andet blev det kraftigt anbefalet fra regeringens side, at alle frivillige foreninger indstiller indendørs aktiviteter i to uger. Ligeledes har DIF været ude med en opfordring til også at aflyse udendørs idrætsaktiviteter.

For Hirtshals Golfklub betyder det følgende for de næste to uger, hvorefter der revurderes.

Vi beder om, at personer der har symptomer på luftvejssygdom, eller har haft kontakt til smittede, ikke møder op i golfklubben. Dette gælder medlemmer, gæster og ansatte.

Spil på banen:

Kan foregå i privat regi - eventuelle matcher arrangeret af Klubber i Klubben eller spil i større grupper aflyses. DGU og DIF vurderer ikke, at smitterisikoen ved privat spil på banen er på et niveau, hvor der på nuværende tidspunkt er behov for en lukning.

Klubhus og øvrige indendørs faciliteter:

Vi beder om at brugen begrænses, så vidt det er muligt. Det betyder, at vi skal undgå aktiviteter som f.eks. udvalgs- og bestyrelsesmøder, arrangementer med klubber i klubben eller lignende.

Køkkenet må ikke benyttes til at lave/varme eller på anden måde arrangere mad, og skal benyttes så lidt som muligt.

Mindre grupper – f.eks en fire bold kan stadig nyde en øl i klubhuset, men vis hensyn

Toiletter og køkken rengøres dagligt, overflader aftørres og håndtag sprittes af.

Anders, Carlo, bestyrelsen og andre der måtte være nødvendige for klubhusets drift vil stadig færdes i huset i nødvendigt omfang.

Shoppen er åben, som sædvanligt.

Greenkeeperne:
Greenkeeperne fortsætter arbejdet.

Dansk Idrætsforbund har udsendt en pressemeddelelse som du kan læse her

Dansk Golfunion bakker op og har udsendt følgende meddelelse, læs den her


Pas på dig selv og hinanden – så ses vi igen på den anden side.

Vh bestyrelsen.

Om Hirtshals Golfklub

Hirtshals Golfklub, en af nordjyllands bedste baner og som mange kalder en naturperle. Banen er delvist integreret i Kjul klitplantage og den omkringliggende skov, der udmønter sig i mange spændende og udfordrende huller. Kort sagt, et besøg værd!

Privatslivspolitik GDPR

Kom i kontakt med os

Hirtshals Golfklub
Kjulvej 10
9850 Hirtshals
Tlf. 2031 9408
info@hirtshals-golfklub.dk

Bliv medlem

Ved medlemsskab i Hirtshals Golfklub er der flere fordele:

* Halv greenfee via SGN aftalen.
* Gratis spil i Sindal Golfklub og Løkken golfklub.
* En flot og velholdt bane i naturskønne Kjul.
* En klub med et fantastisk sammenhold.